Historien om Hotel Phønix Hjørring
Værd at vide
Hjørring
Bygge År 1885
68 Vær, 150 Gæster
Start Pris DKK. 785.-/nat
Historien om
Hotel Phønix Hjørring
Hotel Phønix i Hjørring blev opført i årene 1884 til 1885, hvor Wilhelm Kypper åbnede hotellet den 1. maj 1885 under navnet Kyppers Hotel. I 1899 blev det solgt til G. Clasen, som omdøbte det til Hotel Bristol. Hotellet blev i 1947 købt af Helga og Holger Jensen og omdøbte det til Hotel Phønix. Hotellet blev i 1967 udvidet med 27 dobbeltværelser og to festlokaler. Birgitte Messmann overtog hotellet i 1994 og driver det i dag sammen med sin bror Henrik, hans søn Mikkel samt Birgittes søn Christoffer.
I 2020 modtog hotellet Green Key Certifikat på baggrund af de bæredygtige tiltag.
Tre Hurtige Tal
Værelser
Parkeringsplads
Gæster
Din Vært
Birgitte Messmann
Jeg driver Hotel Phønix i Hjørring sammen med min familie. Min bror Henrik, hans søn Mikkel og min egen søn Christoffer. Jeg har været på Hotel Phønix i Hjørring siden 1994. På vegne af min familie og mig selv, ser vi frem til at byde dig velkommen til vores hotel i hjertet af Hjørring.
Gratis WiFi
På vores hotel tilbyder vi gratis WiFi (Fibernet) til alle vores gæster i alle lokaler og på alle værelser. Du kan derfor altid holde dig tilsluttet og opdateret, uanset hvor du befinder dig på hotellet.
Gratis Parkering
I vores gård bag hotellet finder du 40 parkeringspladser. For at få gratis parkering skal du blot oplyse nummerpladen på bilen i receptionen, når du tjekker ind. Desuden er der gratis parkering på Mammutpladsen, kun to minutters gang fra hotellet.
Ladestander - EVBox
Udover gratis parkering, finder du også el-ladestander i gården bag hotellet. Vi tilbyder en ladetander fra EVBox. Du skal blot selv medbringe ladekabel.
Kyppers Terrasse & Bar
I stueetagen ved receptionen finder du hotellets lounge og glas terrasse. Fra terrassen har du udsigt ud til gaden. Her kan dagen afsluttes med en kop friskmalet kaffe, en fadøl fra Bryghuset Vendia eller en forfriskende drink.
Hvem er Vi
Familien Messmann
Birgitte Messmann, Hotel Direktør
Jeg hedder Birgitte Messmann, og jeg er direktør på Hotel Phønix i Hjørring. Jeg har har hele mit liv arbjedet indenfor hotelbranchen. Min funktion på hotellet spænder vidt lige fra administation, til servering og i receptionen, – og hvor der ellers lige mangler en hånd på et travlt hotel.
Jeg har været i hotel- og restaurationsbranchen siden 1989, og jeg har været direktør på Hotel Phønix i Hjørring siden 1994.
Jeg startede min karriere på Feriehotel Fyrklit i Hirtshals, hvor jeg blev udlært receptionist. Jeg var et par år ansat som receptionschef på Hotel Norden i Haderslev, hvorefter jeg vendte tilbage til det nordjyske for at forpagte Restaurant Fyrklit i Hirtshals.
Henrik er min bror, Christoffer er min søn og Mikkel er min nevø.
Henrik Messmann – Salgsdirektør
Jeg hedder Henrik Messmann og jeg er salgsdirektør på Hotel Phønix Hjørring.
Jeg er uddannet tjener, og har i mine unge år været ansat på flere velrenomerede hoteller i Jylland. Jeg har været 12 år i mediebranchen bosat både i Århus og København, men vendte i 2014 tilbage til mine rødder og familie i det nordjyske.
Min funktion på hotellet spænder vidt, lige fra at servicere gæster til at renovere værelser.
Jeg har siden 2020 været bestyrelsesmedlem i Hjørring Handel, og bestyrelsesformand for Foreningen Hoteller og Kroer Vest for Storebælt siden 2022.
Birgitte er min søster, Mikkel er min søn og Christoffer er min nevø.
Mikkel Messmann – Receptionischef
Jeg hedder Mikkel Messmann og jeg har en bred erfaring indenfor hotelbranchen. Jeg er uddannet receptionist her på Hotel Phønix og har været receptionschef her siden 2017.
Jeg har tidligere arbjedet både som kok og tjener på Kallehavegaard Badehotel i Løkken.
Udover at være uddannet receptionist har jeg en grundlæggende lederuddannelse. Mine kompetencer er primært indenfor gæstetilfredshed, teknologi og jura.
Henrik er min far, Christoffer er min fætter og Birgitte er min faster.
Christoffer Messmann – Markedsføringsansvarlige
Jeg er Christoffer Messmann, og har været en del af Hotel Phønix Hjørring siden 1994, men kom først i arbejde i 2014. Til daglig er jeg receptionist med ansvar for markedsføringen og de sociale medier. Tidligere har arbejdet som receptionist, overtjener og tjener på andre hoteller og restauranter.
Siden september 2021 har jeg haft ansvaret for markedsføring på Hotel Phønix Hjørring, hvor jeg har fokuseret på at øge vores tilstedeværelse på sociale medier, forbedre vores SEO-ranking og implementere nye forretningsstrategier for at øge gæstetilfredsheden.
Jeg er uddannet serviceøkonom med en top op i Innovation & entrepreneurship fra UCN.
Birgitte er min mor, Mikkel er min fætter og Henrik er min onkel.
Samarbejde
Vi er en del af noget større
Vi er meget stolte over at være et “Green Key” hotel. Det betyder at vi har fokus på bæredygtighed i alt hvad vi gør. Vi er også stolte over at være medlem i “Small Danish Hotels”. Hvis du er Bennefit medlem, får du point hver gang du overnatter hos os. Du kan tilmelde dig til Bennefit medlem her.
Vi ser din
Anmeldelse
Du er altid velkommen til at skrive en anmeldelse på forskellige portaler. Når du har overnattet hos os, får du automatisk en e-mail tilsendt. Denne mail tilsendes i samarbejde med Small Danish Hotels. Men du kan også anmelde os andre steder, som f.eks. en af nedenstående.
Besøg Hjørring i stil
Hvis Du Vil Have Et Hoteltilbud – Så Se Her
Husk du får altid den bedste pris når du booker direkte her.